Mit livs havørred – fra Karup å - Sdr. Resen

Onsdag den 29 juni 2016 vil for mit vedkommende aldrig blive glemt. Det blev den dag, hvor jeg fik opfyldt min fiskedrøm gennem livet om at fange en havørred i Karup å på over de magiske 10 kg.

Anne Marie og jeg havde været to dage i sommerhus i Nordjylland hos vores søn, hans kæreste og vores dejlige barnebarn Bjørn. Det var rigtig hyggeligt og dejligt med gåture til havet, men jeg kunne jo se på fangstrapporterne på nettet, at der blev fanget rigtigt godt med fisk i åen, så da vi kom hjem tirsdag aften pakkede jeg straks bilen og var klar til en tur til åen onsdag morgen.

Som tidligere kasserer gennem 15 år i Sønder Resen Lystfiskerkonsortium er jeg meget glad for konsortiets fiskevand, hvor fiskepresset er lavt, og hvor man som oftest har åen for sig selv.

Med de gode fangster på Skives vand tænkte jeg, at så må der også være fisk på Sdr. Resen Konsortiets vand.

Turen gik derfor til P-pladsen ved Sdr. Resen bro. Jeg var alene –riggede spinnestangen til med en blank Mepps 4 – og gik nedstrøms i kanten af markerne. Jeg kunne se, at der var lejere i det røde sommerhus – der holdt en bil foran, men der var ikke et øje ved åen her først på formiddagen.

Jeg besluttede at starte nedenfor Møllerens 2-er og fiske opstrøms nu jeg havde hele ådalen for mig selv.

Det var rigtigt fiskevejr – overskyet – lunt –lidt vind fra sydlige retninger og lidt småregn nu og da. Så jeg troede på det. Det varede heller ikke ret længe inden hugget kom – det var en ørred i smolt størrelse på ca. 10 cm – kroget helt regulært på min grødesikrede krog. Den blev nænsomt genudsat og på den videre tur op ad åen blev til endnu en ”smolt”. Jeg fiskede især Mølleres 1-er rigtig godt af, men så ingen fisk.

Efterhånden var jeg kommet helt op til spangen nedenfor Det Røde Sommerhus – der var meget høje siv så jeg stod op på trappen til broen og lagde et par lange kast opstrøms langs hver bred – uden resultat.
Gik op mod Sommerhussvinget på vestsiden og gentog mine opstrøms kast især over i den dybe side i udgangen af svinget –  et sted der ofte holder store fisk. Vestsiden i Sommerhussvinget er svær at fiske på denne årstid – sivene er tætte og mandshøje, så for at fiske indgangen til svinget af gik jeg 10 meter opstrøms og trådte et lille ”hul” i sivene ud mod åen, så jeg lige kunne få stangen ud og svippe spinneren opstrøms over mod den dybe side.

Sivene tager udsynet - jeg kan ikke se hvor spinneren lander, men hører af plasket, at den rammer åen, hvor den skal – falder mod bunden og sætter i gang. Efter et par meter går den fast – stangen spændes i en refleksbevægelse – står længe urokkeligt spændt i en bue - jeg når lige at tænke, at bundbid får jeg jo ikke med min grødesikrede krog – så kommer de første tunge, langsomme rusk fra side til side, der kendetegner stor fisk. Fisken går straks dybt og trækker stærkt og tungt opstrøms ved modsatte bred. Jeg må stramme den i forvejen meget stramme slirebremse yderligere for at holde lidt på fisken, som jeg ikke ønsker skal gå for langt opstrøms, hvor der kommer høj brink og mange grødeknolde. Får vendt fisken der hurtigt suser ned i Sommerhussvinget igen, hvor jeg lægger pres på, for at fisken ikke skal fortsætte ned mod spangen, som det vil være ”træls”, hvis jeg skal under. Fisken går op i overfladen og rusker og ruller, og nu ser jeg den for første gang – et monster af en havørred – og jeg tænker med det samme – det er +10-er! Tankerne må vige, for det her er en fight, hvor alle sanser skal være ”på”. Problemer med bro nedstrøms og grødeproblemer opstrøms betyder, at jeg beslutter, at fighte fisken på stedet, her hvor jeg står - et lille stykke ovenfor svinget. Her står jeg så og tumler med fisken, der skiftevis går opstrøms ved både modsatte bred i det dybe vand men også ved min egen bred på det lavere vand for derefter at vende om og suse nedstrøms i hullet igen, når jeg øget presset. Her rusker og vælter fisken så igen i overfladen for at gentage turen opstrøms. Det sker mange gange, og jeg får undervejs trådt en landingsplads, hvor jeg står og får også trukket grøde og flæg væk fra vandkanten med fangstkrogen, som jeg har løsnet fra ryggen.
Jeg kigger op mod sommerhuset for at se om de dog ikke har set, at jeg står med stor fisk på, men alt er stille ved sommerhuset. Fighten går videre og to gange mens fisken trækker opstrøms ved min egen bred er jeg lige ved at få den presset så tæt på, at jeg kan nå den med fangstkrogen. I en af de sidste ture fisken tager nedstrøms til dens gamle standplads, tror jeg at det er slut – fisken går i overfladen og ruller helt vildt – et rigtigt dårligt tegn. Men der kommer ro på igen og den tager den sidste tur opstrøms ved min egen bred, hvor min fangstkrog når den og finder fast tag lige bag fisken gæller.

Vel oppe i sivene – langt fra åen – kaster jeg stangen – ser på fisken og puster. Der er gået ca. en halv times tovtrækkeri – den længste og hårdeste fight i hele mit liv, og nu ligger der her for mine fødder en kæmpe havørred omkring meteren med min spinner dybt begravet i tungen.

Jeg er helt fortumlet - skynder mig over spangen med fisken og op til Det Røde Sommerhus for at få taget fotos og få vejet fisken, men bilen er kørt, og der er ingen hjemme. Ringer så til Lasse Michaelsen, der kommer med det samme og lykønsker mig med fangsten og tager rigtig gode billeder. Efter en god snak med Lasse kører han mig over til bilen. På vejen hjem kører jeg ind til Mogens Styhr for at få vejet fisken.

102 cm hanfisk på 12,1 kg – mit livs havørred.

Karup å – så bliver det ikke bedre!

Med venlig hilsen og KNÆK og Bræk
Philip Marturin Knudsen

fisk1

 

fisk3

 

fisk4

 

fisk2

fisk1