Om Sønder Resen Lystfisker Konsortium

Sønder-Resen Lystfisker Konsortium, den sikre vej til gode lystfiskeroplevelser.

Vil du fiske sammen med oddere og fiskeørne i storslået natur, deltage i spændende fællesaktiviteter og have de bedste muligheder for at fange store havørreder, så er Karup Å stedet. Det ved vi i Sønder-Resen Lystfisker Konsortium. Vi er ca. 100 medlemmer fra hele Danmark og udlandet.

- Vi deler 13 kilometers fiskevand i Karup Å.
- Vi deler et stråtækt sommerhus direkte beliggende til åen.
- Vi hjælper dig gerne med fiskemetoder, standpladser og udstyr.
- Vi plejer naturen og vores fiskevand, så det er bæredygtigt lystfisker

Du kan allerede her på vores website få et indblik i alt dette og vil du vide mere, kan du kontakte Jan Snejbjerg på 40903949 omkring medlemsskab og dine muligheder gode gode fiskeoplevelser. Det uanset om du er en erfaren lystfisker eller du er nybegynder.

Medlemskab af Sønder-Resen Lystfisker Konsortium

DER ER STADIG LEDIGE PLADSER TIL NYE MEDLEMMER. Men skynd dig, prisen for medlemsskab er sænket med 700 kr. til kun 1200 kr. pr. år. Konsortiet har medlemmer fra både ind- og udland. Alle har muligheden for at fange store havørreder på et enestående stykke fiskevand med et minimalt fiskepres. Som medlem har du mulighed for at medbringe en gæst (gæstekort kan bestilles ved henvendelse til bestyrelsen og koster kr. 200,- pr. dag).

Historien om Sønder-Resen Lystfisker Konsortium

Sønder-Resen Lystfiskerkonsortium er stiftet i Skive i sommeren 1932. Konsortiet er et fristed for lystfiskere, der siden stiftelsen har rådet over noget af det mest attraktive fiskevand ved Karup Å.

Fiskevandet er beliggende i den smukke Karup Ådal imellem Sdr. Resen, Fårbæk og Høstrup - hvor Åen slynger sig fra Nedertorp til "den store bakke" ovenfor Vormstrupsvingene.

Konsortiet's stråtækte og moderniserede fiskehytte fra 1931: "Det røde sommerhus" har plads til 6 overnattende personer - Det kan benyttes af medlemmerne på uge basis.

Blandt konsortiets medlemer har det altid været en selvfølge at vise hensyn til medfiskere. Vi er et beskedent antal medlemmer i forhold til fiskevandets størrelse og kvalitet. Da der praktiseres bevægeligt fiskeri, har man ofte "åen for sig selv". Fiskevandet er fra naturens side tilgængeligt, og de steder, hvor forholdende er vanskelige, har konsortiet sammen med lodsejerne etableret spange og broer. Her kan alle fiske hvad enten der fiskes med flue, blink, wobler, spinner eller orm.

Hver år fanges der mange store havørreder, men det er jo Karup Å - så der skal dygtighed, held og flid til.