|
Sønder - Resen Lystfiskerkonsortium er stiftet i Skive i sommeren 1932
Konsortiet er et lystfiskerfristed, der siden stiftelsen har rådet over noget af det mest attraktive fiskevand ved Karup Å.
Fiskevandet er beliggende i den smukke Karup Ådal imellem Sdr. Resen, Fårbæk og Høstrup - hvor Åen slynger sig fra Nedertorp til "den store bakke" ovenfor Vormstrupsvingene.
Konsortiet's stråtækte og moderniserede fiskehytte fra 1931: "Det røde sommerhus" har plads til 6 overnattende personer - Det kan benyttes af medlemmerne på uge basis.
Blandt konsortiets medlemer har det altid været en selvfølge at vise hensyn til medfiskere. Vi er et beskedent antal medlemmer i forhold til fiskevandets størrelse og kvalitet. Da der praktiseres bevægeligt fiskeri, har man ofte "åen for sig selv". Fiskevandet er fra naturens side tilgængeligt, og de steder, hvor forholdende er vanskelige, har konsortiet sammen med lodsejerne etableret spange og broer. Her kan alle få fast ståsted hvad enten der fiskes med flue, blink, wobler, spinner eller orm.
Hver år fanges der mange, og vægtige, havørreder, men det er jo Karup Å - så der skal snilde, held og flid til.
 
Konsortiet, bestående af medlemmer fra både ind- og udland, har her muligheden for at fange havørreder på et enestående stykke fiskevand med et minimalt fiskepres.
Årskontingentet er på kr. 1.900,- og man har som medlem mulighed for at medbringe en gæst (gæstekort kan bestilles ved henvendelse til bestyrelsen og koster kr. 150,- / dag) |